Visuel identitet

Solartek

Solartek er en moderne virksomhed med speciale i vedvarende energiløsninger og solcelleteknologi.

Det primære mål var at skabe en sammenhængende og moderne visuel identitet, der præcist afspejler Solarteks værdier og ekspertise. Den nye visuelle identitet skulle udstråle innovation, troværdighed og bæredygtighed, og samtidig appellere til både private og erhvervskunder samt branchefolk.

Logoet visualiserer en blanding af banebrydende teknologi, innovation og det uendelige potentiale i en bæredygtig fremtid. Den specialdesignede skrifttype til navnetrækket er skabt med præcision og formål, og hvert element i logoet er designet til at efterlade et moderne indtryk.

#6300a3

#161616

#f3fbff

Typografien er valgt til at komplementere logoets navnetræk bedst muligt. Skrifttypen Chillax passer til logoets moderne æstetik og understøtter idéen om, at Solartek er på forkant med ny teknologi.

Den enkle farvepalette har en levende og dyb lilla som primærfarve. Den lilla farve fremkalder en følelse af styrke og energi, fanger opmærksomheden og efterlader et varigt indtryk. Den symboliserer Solarteks markante tilstedeværelse i branchen.

Det grafiske element visualiserer en energiladning og giver en følelse af bevægelse og grænseløs styrke. Det dynamiske mønster forstærker brandets samlede visuelle indtryk og differentierer Solartek fra konkurrenterne.